ny-cirkus.dk
 Dansk   English
 

Det Magiske Lydcirkus

Spiller en kagedåse saxofon? Kan en blyant danse? Og hvad har mavedans og flyvende bøger egentlig med hinanden at gøre? Intet er, som det ser ud til at være, når performer/jonglør Samuel Gustavsson og musiker Sture Ericson inviterer det unge publikum inden for i deres Magiske Lydcirkus. Her ændrer musikinstrumenter, kroppe, møbler og dagligdagens genstande funktion på magisk vis. En intim og poetisk forestilling, der sanseligt og ordløst sætter gang i fantasien. Produceret af Kitt Johnsons X-act. For 7-12-årige. Mere info på kittjohnson.dk/filer/d2/det-magiske-lydcirkus.html

 

Cykelmyggen Egon - en insektteaterkoncert for hele familien

På Holbæk teater kan man nu opleve Cykelmyggen Egon for første gang nogensinde på scenen med skuespillere, musikere, dansere og artister i en forestilling, der flyver gennem luften, ud over publikum og helt ind under huden. Flemming Quist Møllers klassiker har siden tresserne betaget og inspireret små og store. Nu kommer Cykelmyggen Egon på scenen med forfatteren selv som fortæller og perkussionist. Medvirkende nycirkusartister er Anders Astrup Jensen og Julia Schmidt. Premiere 12. februar, mere info og spilletider http://www.het.dk/egon2010.htm

 

TinCanCompany på Subcase i Stockholm

TinCanCompany præsenterer deres forestilling FISH på showcase festivalen Subcase i Stockholm d. 17. februar. FISH havde premiere i 2009 og har siden spillet i Danmark og Sverige. FISH spiller også på Karavan i Malmö 8.-14. august og i Circus Village, Oslo, 22.-28. august. subtopia.se/subcase/?page_id=33&lang=en

 

CIRKUSKANONEN

Cikaros og TinCanCompany turnerer 1. marts - 10. april med skoleprojektet Cirkuskanonen og besøger denne gang 18 forskellige skoler, hovedsageligt i hovedstadsområdet. Cirkuskanonen er en hel dag med cirkus på skoleskemaet og består af en overraskelsesinvasion i klasseværelset, en workshop i nycirkusdiscipliner og til sidst artisternes egen nycirkusforestilling Cirkuskanonen - fortællinger om stjernestunder i manegen med glimt af livet bag tæppet. Læs mere på http://cikaros.dk/dansk/kanonen.html

 

QUIPROQUO

Poetisk nycirkus møder mekanikkens logik. Quiproquo er med og af jonglør og performer Samuel Gustavsson og Niclas Stureberg, som trækker deres solide fundament fra cirkusverdenen med over i danseverdenen. Ud af improvisationer med kroppen og en række objekter har de skabt en underfundig fusion mellem det teatralske scenebillede og jongleringens ekvilibrisme. Medvirkende Samuel Gustavsson og Niclas Stureberg, instrueret af Mads Rosenbeck. Spiller 11.-26. marts 2011 i Dansehallerne. Læs mere på www.rapideye.dk

 

AFUK byder indenfor til officiel åbning

Den officielle åbning af REMISEN er fredag d. 11. marts. Læs mere på www.afuk.dk

 

GliMT: Valby Sommercirkus

Midt i marts 2011 begynder GLiMT projektet Valby Sommercirkus. Projektet involverer ca. 150 unge i Valby området. Under projektets forløb vil GLiMT og andre undervisere give fire ugers workshops i nycirkus til unge fra Valby Skole og Akacieparken i Valby. Derefter vil begge grupper blive samlet i et fælles forløb, som kører i Prøvehallen indtil sommerferien. Målet er at stimulere og påvirke de unge til at blande sig imellem hinanden uden at tænke på etnicitet eller køn og møde professionelle performere, der kan vise dem, hvordan de kan udvikle sig selv, igennem hvad de gør med deres krop. www.glimt.info

 

Kunstnerisk Pit-Stop

Tag på 4 ugers workshopsforløb (15. marts-8. april) for projektmagere, uafhængige scenekunstnere og unge kompagnier hos Cantabile 2 v. Nullo Facchini & Stuart Lynch. Der udvikles scenisk materiale ud fra deltagernes oplæg og individuelle kreativitet. I arbejdet inddrages forskellige redskaber og metoder til udvikling af scenisk materiale; f.eks. elementer som post-butoh, improvisation, human-specific, installationsarbejde, objektarbejde, stemmearbejde, stedsspecifikt arbejde, visuelt arbejde. For mere info kontakt Nullo på nullo@cantabile2.dk, tel.: 55 34 01 19 og se www.cantabile2.dk

 

Hold dig opdateret og læs mere om nycirkus i Danmark på www.ny-cirkus.dk

 

HJÆLP med af få de nye historier ud

Har du selv nyheder om nycirkus i Danmark, så skal vi nok få dem bragt videre. Send gerne nyt til info@ny-cirkus.dk

 

 

Februar 2011

nycirkus.dk