ny-cirkus.dk
 Dansk   English
 

Ny redaktør

ny-cirkus.dk´s faste redaktør Signe Løve Anderskov er gået på barsel, og jeg - Rune Vadstrøm Andersen vikarierer indtil hun er tilbage igen. Det betyder ikke nogen ændringer for jer brugere af hjemmesiden, andet end at jeres mails vil blive videresendt til mig istedet for Signe + lidt tekniske begynder vanskeligheder, der har forsinket dette nyhedsbrev med et par dage...

Vi er mange der glæder os til at møde den lille ny cirkusartist - et stort tillykke til dig Signe!

 

 

Fredags træning på Cirkusmuseet

Hver fredag fra kl. 10-14 stiller Cirkusmuseet i Hvidovre Fægtesalen til rådighed for artister. Her kan du som artist gøre brug af salens faciliteter og møde andre artister til sparring og erfaringsudveksling. I salen er der ringe, faste trapezer, line, nedspringsmåtter, rullemadras, yogamåtter, plinter og mulighed for opsætning af airtrack. For at deltage, skal du købe årskort til museet, hvilket koster 130 kr.

mere info: http://cirkusmuseet.dk/nyheder/traening-artister/

 

 

 

 

Her er lidt af hvad der ellers sker på nycirkusområdet i de kommende måneder...

 

NOVEMBER

 

"One way" -en nycirkusforestilling der har til formål at etablere en permanent beboelse på Mars spiller i Karavan Malmø alle weekender fre-lør-søn frem til den 23. november.

Karavan er et brugerstyret musik og nycirkus kollektiv der holder til i Sofielund i Malmø 35 min. fra København. Frem til den 23 November er deres lokaler ombygget til en 1:1 skala rumstation, hvor du som publikum får mulighed for at træne som nycirkusastronaut, og blive permanent bosætter på mars.

mere info på http://www.karavanmalmo.se/

 

"Underart" - en hyldest til styrtet - af cirkus Cirkör

hvis du aligevel er i det nær-svenske har du den 7. nov. mulighed for at se Cirkus Cirkörs nye forestilling "Underart" på "Landskrona teater", en times tid fra København. Foretillingen bygger på instruktøren Olle Strandbergs personlige oplevelser efter en mislykket landing fra en 3 dobbelt saltomortale, hvor han blev lam fra halsen og ned, og hans kamp for at genvinde førligheden. Det er historien om hvordan det der kunne have været slutningen på det hele, istedet blev en ny begyndelse og en vej fremad.

mere info og billet http://www.landskrona.se/teater.aspx

 

"Det Magiske Lydcirkus" Videre i det skandinaviske...

D. 10-15 nov. spiller X-act´s forestilling på 5 skoler på Færøerne - Intet er, som det ser ud til at være, når performer/jonglør Samuel Gustavsson og musiker Sture Ericson inviterer det unge publikum inden for i deres Magiske Lydcirkus. Her ændrer musikinstrumenter, kroppe, møbler og dagligdagens  på magisk vis. En legende, intim og poetisk forestilling, der sanseligt og ordløst sætter gang i fantasien.

mere info: http://www.kittjohnson.dk/forestillinger/børne-familieforestilling/det-magiske-lydcirkus

 

 

Modvægt 

Statens kunstfond fejrer 50års jubilæum med luftdans i Nordkraft den 12 november

Modvægt (taking Space#4) er det fjerde projekt i en række stedspecifikke luftdans-forestillinger af koreograf/danser Esther Wrobel. Hvert projekt er en helt igennem unik luftdans oplevelse skabt af Esther sammen med skiftende kunstnere.

Projekterne er designet specielt til udvalgte steder, rum eller bygninger, og denne gang er turen kommet til Nordkrafts Kedelhal i Ålborg - Entréen er gratis.

Mere info: http://www.teaternordkraft.dk/forestilling/2296

 

Donka på Republique

Instruktøren bag den anmelderroste Dalí-forestilling La Veritas , Daniele Finzi Pasca, skaber poetisk nycirkus med en flydende strøm af sublime, drømmeagtige billeder. Denne gang er det et visuelt hyldest digt til den store dramatiker Anton Tjekhov. Donka er lige som La Veritas et forførende mix af ekvilibristisk akrobatik, dans, teater og live musik. Igen med et hold af kunstnere, der har et usædvanligt overskud og nærvær på scenen. Compagnia Finzi Pascas mål er at udvikle det, de kalder “kærtegnets teater” – en teaterteknik, der bygger på usynlige bevægelser og lysets indstilling. Spiller 13. november - 6. december på Teater Republique.

 

Årsmøde hos Daf
Dansk artist Forbund holder årsmøde onsdag den 26/11 17-21 På årsmødet diskuteres forbundets arbejde og udvikling med mulighed for fælles inspiration og debat. Alle medlemmer er inviteret til en aften med inspiration og netværk. På programmet: Formand og bestyrelse fortæller om forbundets arbejde, og derefter et fagligt oplæg inden vi spiser sammen.

Senere spiller Jan Rørdam med gode kolleger, og giver bl.a. smagsprøver fra hans seneste arbejde. 
Nyd hans filosofiske "kajakmovie" og kom i den rette stemning.

For mere info tilmelding og valg af mad:https://www.artisten.dk/sw/frontend/detail.asp?typeid=13&id=21484

 

Stormøde for nycirkusartister 

Den 27 november inviterer Glimt og TinCancompany til et møde om mulighederne for at etablere et fælles trænings og produktionslokale i københavn. "Et sted hvor vi kan komme i dagtid og/eller hvornår vi vil, uden at blive forstyrret af skole og events. TinCanCompany og Glimt har pt. et mindre cirkusstudie i værksteds og kunstner kollektivet PB43 på Prags boulevard 43. - Hele PB43 er nu solgt og vi skal finde et andet sted at være. pb43´s bestyrelse er på udkig efter nye bygninger og der er flere interessante muligheder i spil der måske vil kunne rumme et større træningssted med plads til alle".

- Mødet finder sted den 27. November kl 16:00 på Prags Boulevard 43.

mere info skriv til: info@tincancompany.dk

 

DECEMBER

 

Neo Burlesque Show

Den 3-6 December er der Burlesque Show på "Radar" ved Godsbanen i Århus. Det er en eksperimenterende cocktail af subkultur, performance og traditionel kabaret med fokus på køn, identitet og seksualitet. Med danske og udenlandske artister inden for genrerne dans, teater, performance, live musik, nycirkus, poesi og magi.

mere info og billet:

http://www.svalholm.dk/Performances/Neo-Burlesque.aspx

 

 

Januar

 

Subcase 2015

Det er stadig muligt at registrere sig som publikum på den nordiske nycirkus showcase i Stockholm den 11-14 februar 2015. Det er alle tiders mulighed for at se hvad der rører sig på den skandinaviske nycirkusscene og stifte bekendtskab med nye spændende upcoming kompagnier. Subcase er dog en "lukket fest" og du/i skal være en organisation/opkøber/formidler eller andet der kan retfærdiggøre at du/i skal deltage. 

- mere info påhttp://subtopia.se/subcase/register/ 

 

 

 

Hold dig opdateret og læs mere om nycirkus i Danmark på http://www.ny-cirkus.dk

 

HJÆLP med af få de nye historier ud:

 

Har du selv nyheder om nycirkus i Danmark, bringer vi dem videre.
Send gerne nyt til http://info@ny-cirkus.dk

 

nycirkus.dk