ny-cirkus.dk
 

Cikaros præsenterer: TRAFIK - cirkusøjeblikke i byen

Et træ på Sortedamsdosseringen, midt på cykelbroen over havnen og en jernkonstruktion på Islands Brygge er nogle af de steder, man kan være heldig at se artisterne fra Cikaros optræde med nycirkusprojektet TRAFIK. TRAFIK er 30 små bobler af cirkuskunst i byrummet. 30 spektakulære øjeblikke af poetisk artisteri, som popper op i hverdagstrafikken i København i løbet af juni måned - direkte målrettet til forbipasserende, så tid og sted annonceres ikke på forhånd. Medvirkende artister: Michiel van Leeuwen, Signe Løve Anderskov, Line Rosa Lee Pallisgaard, koreograf: Camilla Becker Madsen. www.cikaros.dk/dansk/shows.html

 

AFUK Festivitas 2011

AFUK lover utæmmet galskab, inspiration og begejstring, når de åbner dørene for årets Festivitas torsdag og fredag d. 16.-17. juni kl. 16-24 i Remisen på Enghavevej 82B. Artistliniens hold 1, 2 og 3 viser elevforestillinger instrueret af hhv. Jacob Cold, Josephine Wulff Randrup og Cille Lansade, og tidligere artistelever optræder med små og store indslag. Derudover fremvises et festfyrværkeri af udstillinger, film og performances i alle genrer. Lørdag d. 18. juni kl. 22 afsluttes med den store finale, Natcabareten, med artister fra hele Skandinavien. Find programmet på www.afuk.dk

 

Mille Lundt har premiere på gadeforestillingen Collisions

Et nyt samarbejde med artisterne Luis Javier Cordoba og Mille Lundt og musikeren Borja Buron bliver vist i deres gadeforestilling Collisions, som har premiere på cirkusfestivalen i Eghezee i Belgien, i juni 2011. Her udforskes cirkusteknikker, live musik, tekst, dukketeater og muligheden for at interagere med publikum. Forestillingen fortsætter derefter på turné i Belgien og til efteråret til Mexico. www.millelundt.com

 

Fantasma: TinCanCompany laver site specifik nycirkus på Stige Ø i Odense.

Et stykke rekreativt land art med futuristiske stemninger møder nycirkusartister, musikere og skulpturel scenografi. Forestillingen former sig som en vandring i landskabet. Den starter på Stige Øs mødeplads på Østre Kanalvej, hvor artisterne og publium mødes - herefter vises nycirkusscener på syv forskellige steder i området, hvor publikum vandrer rundt sammen, guidet af artisterne. Medvirkende artister: Gry Lambertsen, Rune Andersen, Andrea Hilario, koncept og iscenesættelse: Inger Birkestrøm Juul. Spiller 9.-13. juni. Se tidspunkter og læs mere på www.site-specific.dk/home/inger_birkestrom_juul_fantasma_presse.html

 

Teatro GLiMT: Sisyphus Ascending

Lars Gregersens soloforestilling Sisyphus Ascending spiller 29.-30. juni på Schäxpir festival i Linz, Østrig, d. 3. august på Teater Masken, Nykøbing Falster og d. 28. august i Genk, Belgien.
Sisyphus Ascending havde premiere i 2008. Forestillingen er en poetisk, skarp og morsom fortolkning af den græske myte om Sisyfos, som til evig tid er dømt til at rulle en klippe op ad et bjerg, for blot at se den rulle ned igen, så han må starte helt forfra. Læs mere på www.glimt.info/dk/dk_forestillinger_SA.html

 

Night for One i Barcelona

Samuel Gustavsson optræder i Barcelona med Night for One d. 9.-12. juni på Antic Teatre. Objektmanipulation, støvet jazz og teknisk virtuositet smelter sammen i visuel jongleringspoesi. Forestillingen havde premiere i 2008. Læs mere om Samuel på www.rapideye.mono.net/8907/Night%20For%20One

 

Hold dig opdateret og læs mere om nycirkus i Danmark på www.ny-cirkus.dk

 

HJÆLP med af få de nye historier ud

Har du selv nyheder om nycirkus i Danmark, så skal vi nok få dem bragt videre. Send gerne nyt til info@ny-cirkus.dk

 

Juni 2011

 

 

nycirkus.dk